Hvor gammel er det lige du er?

Jo, jeg er født i 1967. Jeg elskede at være barn og jeg elskede min barndom. Men allerede da jeg nærmede mig de 20 år eller måske lidt før gav jeg slip på alt det som har givet mig kæmpe stor glæde som barn.

Åben mit FLOW

Jeg hørte forleden en fantastisk måde at åbne mit FLOW på. Det vil ihvertfald passe perfekt til mit liv!
Først er jeg barnlig kreativ og leger. Derefter kan jeg arbejde.
Ofte har jeg siddet og ventet på at ordene skulle flyde ud af mig, når jeg sad og ville skrive mine bøger. Det var næsten så godt som umuligt at fremtvinge et skrive flow. Eller når jeg deltog i skrivekonkurrencer. Det var virkelig forfærdeligt. Slet ikke sjovt og overhovedet ikke kreativt. Andet end når jeg fik mine kreative idéer til handlingen i bogen. Al den tid jeg har brugt på at vente på ordene. For ikke at fortælle om når jeg satte mig i tidspres. Det var hverken sjovt, kreativt eller noget andet. Det føltes næsten som et arbejde, der bare skulle udføres.
Måske skyldtes min manglende glæde ved at skrive eller bare ved at være kreativ, at jeg fuldstændig havde slukket for min kreative gnist? Jeg bildte min hjerne ind at jeg skulle være seriøs og alvorlig. Hvilket slet ikke ligger til mig.

FLOW

Jeg mærker denne tristhed og er slet ikke i mit flow, når jeg forsømmer denne barnlige, kreative og legende side af mig.

Udfordringen

I går fik jeg en udfordring, hvor jeg skulle høre noget musik som jeg enten hader, undgår eller aldrig hører. “Jeg når det ikke i dag”, tænkte jeg og havde travlt med at skulle afsted til dans. Da vi skulle til at varme op, siger danseinstruktøren, at vi i dag kun danser til Disney musik. DISNEY! Jeg har ingen børn og ser ikke fredags Disney sjov på TV, som der sikkert er mange andre kvinder der gør?  Jeg hader faktisk Disney tegnefilm. Hvilken sjov kontrast. Måske skulle jeg for eftertiden se mange flere Disney tegnefilm? Eller høre mere Disney musik?

Hvorfor er du så barnlig?

Fordi det er min essens. Sådan er jeg. Men sådan har jeg ikke altid været. Imens jeg boede på Sjælland, (jeg er oprindeligt FYNBO), blev jeg mere og mere påvirket af hvad man “skal” gøre og hvad man “bør” gøre.

Jeg har også været alvorlig

Stille og roligt forsvandt min kreativitet og barnlige glæde. Min energi forsvandt. Jeg begyndte at gå med triste farver, som jeg slet ikke gjorde som barn. Jeg ejede ikke et stykke sort tøj som barn. Men i min alvorlige periode bestod hele min garderobe kun af sort tøj. Jeg følte mig slet ikke som mig. Jeg kunne slet ikke finde min essens frem. Jeg begyndte at trøstespise, for jeg følte mig totalt overset. Mon du kan se hvor trist jeg så ud på fotoet herunder? Og jeg prøver endda at smile?!!

Hvorimod jeg stråler

– Og har det bedst og sjovest, når jeg har mine farverige sommer farver på. Ja. Jeg ved ikke om du kan se forskellen? Det kan jeg! Og jeg mærker tydeligt forskellen.

Festlige Pipilotta

Selv før min sorte periode brugte jeg timer på at gøre mig i stand. Bare for at gå i byen på byens diskotek. Som du ser her på dette foto under denne tekst.

Her på fotoet herunder bruger jeg heller ikke mine mest optimale farver, så det kræver masser af krigsmaling.  Jeg mener at jeg brugte mindst 3 timer på denne bytur. Og jeg bruger slet ikke 3 timer for at lave almindelige gøremål. Det er spild af min tid.

Maskulint vs. feminint

Jeg ved i dag at kernen til mit flow får jeg igennem alle feminine aktiviteter og igennem min kreativitet. Jeg forstår i dag at mange af de råd jeg har fået fra mandlige mentorer, coach og business mentorer. Ja, de råd virker bare ikke på mig. Faktisk gør de råd det helt modsatte og skaber kaos og uoverskuelighed i mit liv. Fordi jeg valgte at følge disse maskuline energier fremfor at bruge mine egne fine feminine energier. Men når jeg er stille og lytter til min intuition, så kan jeg love dig for, at der vælter masser af idéer ud af ærmerne på mig.

Feminitet

Jeg elsker f.eks. at danse og levede på en danseskole, da jeg var barn. Det giver mig sådan en glæde og energi, når jeg tør bruge min feminitet, kreativitet og barnlighed.
Det er desværre bare ikke det jeg altid har gjort. For jeg har tidligere lyttet til andre, hvad de syntes jeg skulle gøre. Det gør jeg heldigvis ikke længere. Nu lytter jeg kun til mig

Diskodans på rulleskøjter

Jeg elsker f.eks. at rulle på rulleskøjter ligesom jeg gjorde som barn i 1970erne. Da jeg som teenager dansede diskodans på rulleskørter og vandt præmier på danseskolen. Dér var jeg i mit es. I kombinationen med musik, dans og løbe på rulleskøjter. Kan man være mere lykkelig?

Så husk dig selv

og husk alt det du elsker at lave. Hvad alle andre laver eller hvad du tror de forventer af dig skal du slet ikke bruge din tid og energi på.

Nej, for nu skal du leve livet og nyde dit liv.

Mange optimiske livsbekræftende hilsner fra

P I P I L O T T A