Feng Shui misforståelser

Sommetider hiver jeg mig i håret af ren og skær frustration. Der findes bare så mange misforståelser indenfor Feng Shui. Rigtig meget af det Feng Shui som findes i dag kalder jeg for FASTFOOD Feng Shui, for det har faktisk intet med Feng Shui at gøre. Det hører sig mere hjemme som redskaber til Loven Om Tiltrækning. Ja, så jeg forstår udemærket indendørsarkitekter, at de også tager sig til håret. Ligesom jeg.

Hvad er FASTFOOD Feng Shui?

Fastfood Feng Shui er disse ca. 50 år gamle BAGUA kort som du ser herunder. FASTFOOD Feng Shui blev opfundet for over 50 år siden for at gøre Feng Shui mere simpelt at forstå. Dermed opstod “The Western School of Feng Shui” og blev udbredt til resten af verden.

Lad mig starte med starten

– og lad os gå i gang med den første Feng Shui misforståelse.

  1. Spejle er vand element. Nej, det er de ikke. Spejle er lavet af sand og er dermed et jord element.
  2. Glas er vand element. Nej, det er ikke rigtigt. Glas er også jord element ligesom spejle.
  3. Alle lilla farver er ild element. Nej, det er de ikke. Purpur/ rødlille er ild element og blålilla er vand element.
  4. Farven er vigtigere end selve det materiale som elementet er lavet af.   Nej, det er ikke rigtigt. Selve elementet/materialet er altid vigtigste og det som er elementet. Og ikke selve farven.
  5. Din pengepung skal have din lykkefarve eller en Feng Shui pengepung med 8 drager, for at booste din økonomi. Nej det passer ikke. En pengepung ændrer ikke din økonomi og gør dig til millionær.
  6. Pengetræer booster din økonomi. Nej, det passer ikke. Pengetræer gør intet godt for din økonomi. Hvis det var sådan skulle jeg vist have været millionær i dag. Vi havde de største pengetræer og alligevel er vi nøjagtig samme sted, som inden vi fik vores to pengetræer.
  7. Jeg har en hel masse Feng Shui figurer, som booster mit liv. Det er desværre også en af Feng Shui myterne. Faktisk behøver du ikke en eneste Feng Shui figur i dit hjem for at booste dit liv. Bare brug det som du allerede har i dit hjem.
  8. Al Feng Shui er over 5.000 års gammel kinesisk visdom. Det passer desværre ikke. Ja, der findes usandsynlige mange Feng Shui skoler. BAGUA kortet som ligger overalt på internettet er ikke ældre end 50 år.
  9. Sæt en vandfontæne i sydøst, så skal du se at du får økonomisk lykke. For det er en penge aktivering. Det passer heller ikke. Mange gange er det faktisk bedre at lade være med at tænde for din vandfontæne. For vandfontænen kan forværre din økonomiske situation. Kontakt en Feng Shui konsulent som udregner og finder dine bedste placeringer personligt til dig og til alle dem som du bor sammen med i dit hjem.
  10. Jeg har allerede fået gennemgået mit hjem af en Feng Shui konsulent for mange år siden, så jeg har ikke behov for en Feng Shui analyse af mit hjem. Ja, undskyld mig. Men alt er energi. Og energi forandrer sig hele tiden. Da du i tidernes morgen fik gennemgået dit hjem var der måske fantastisk energi? Men energierne ændrer sig. Hvis jeg var dig ville jeg hurtigst muligt få gennemgået dit hjem. En gang til. Få det tjekket. Jeg er ganske sikker på at du/i vil få et meget bedre liv.

Mange håbefulde Feng Shui hilsner fra Pipilotta, (Stenna Christensen), www.pinterest.dk/pipilottastenna